Masse af erfaring fra autobranchen

Nystartet forretning men...

All Car er en nystartet forretning, men vi har dog masser af erfaring fra autobranchen. Indehaver Peter Brandstrup startede som lærling og var efterfølgende mekanikersvend i en periode. Peter har arbejdet med bilsalg og ledelse i flere år, og han har et bredt kendskab til drift af autoværksteder. All Car har en vision om at sætte fokus på kunden bag bilen. Hos os er det vigtigste, at vi taler samme sprog som vores kunder, og at vi forstår dem. Det er selvsagt en selvfølge, at vi forstår, hvad din bil fortæller, men det er vores overbevisning, at man i branchen, måske ikke altid forstår personen, der kommer med bilen. Dette vil vi gerne ændre på, og derfor er det vigtigt for os, at vi gør tingene nemmere for bilejerne. Vi har samlet alt ét sted, og vi har et ønske om, at vores kunder kommer til os med selv de helt almindelige småting, der vedrører det at have en bil. Vi er der, hvis der er brug for en bilsnak, eller hvis det er bilen, der er begyndt at snakke lidt.

Vores vision

– At være lokalområdets fortrukne autoværksted

Vores Mision

– At skabe en god relation
– Forvent lidt ekstra
– Vi gør alting 100% første gang
– Teamwork
– Alt under et tag

Vi sætter fokus på kunden

Vi har gjort os selv til specialister i at servicere og vedligeholde nye og brugte biler. Dette er din garanti for, at du får den samme høje standard og tryghed, som du kender fra et autoriseret autoværksted. Vi sætter en ære i, at du er velinformeret omkring tilstanden på din bil. Det betyder, at du kender tilstanden her og nu og de forventede omkostninger, der må forventes at komme imellem de serviceeftersyn, bilen skal have. Idet vi har et bredt kendskab til forskellige bilmærker, giver det os mulighed for at kende til evt. svage punkter. Vi har mulighed for at tilbyde serviceaftaler og servicekoncepter, som matcher netop din bil.

Vores priser

Vores prispolitik er ganske simple. Vi tjener ikke så meget på de enkelte opgaver, men til gengæld har vi mange opgaver. Vores set up er lavet til at kunne være mere effektive til at udføre service og vedligeholdelsesopgaver, og vi har det nødvendige udstyr til at klare de opgaver, der måtte komme. Vi giver altid et tilbud, før vi udfører en opgave. Har vi givet et tilbud, står vi ved den pris, vi har givet, og det er er din garanti for, at du altid kender omkostningerne hos os. Vores priser ligger ca. 15-25% under de priser, som du kender fra et autoriseret værksted, og da vi ønsker at spare dig for en køretur til Tyskland, matcher vi tyske værkstedspriser. Vi har en række fordele, som man kan opnå, når vi udfører service. Det kan du læse mere om her på vores hjemmeside. Vi kalder dem ”ALLCARFREE”

Vi håber at se dig til en bilsnak og en kop kaffe i vores forretning.